Spænd ud dine Vinger, du stolte Fugl,
som brænder af higende Evner!
Den Trolddom, som binder, er falsk og hul,
den svinder, om blot du den nævner ;
de dragende Magter imod den Magt,
du selv i din Vilje ejer,
er ringe; thi den er med Gud i Pagt –
fribaaren den er til Sejer!
Saa løs dig af Lænkernes Tyranni,
ryst Støvet kun af dine Vinger; –
du selv er det kun, som kan gjøre dig fri
fra alt, som din Vilje betvinger!
Du kan det, du kan detl Om blot du det vil,
Fortryllelsens Blændverk bortviger,
hvert hemmende Baand paa din Gjerning, indtil
som Ørnen i Frihed du stiger!
Fold ud da din Evne, din higende Trang,
udfold den i adlende Virke
til Blomstring i levende Hjerter engang
i Fremtidens højnede Kirke!
Ja, spænd dine Vinger til Flugt kun ud
i Jubel mod Morgenrøden!
Stig højt kun som Ørnen, stig højt mod Gud,
stig sejrende ind i Døden!