Fjernt bag aftenklare Vande
ser jeg lyse, blide Strande;
Roser dufte, Palmer svinge; –
om min Sjæl kun havde Vinge!
Alt i Skjønhedstoner bæver;
Vaarens lyse Stemning svæver
over Strand og over Bølge; –
kunde jeg min Længsel følge!
Der er evig Vaar og Glæde;
i den rene Skjønheds Klæde
salige forklaret finder
Livets Drøm og Livets Minder.
Hvor du lokker, hvor du drager,
hvor du sælsomt mig betager,
skjønne Strand, af Længsel baaren,
af en dejlig Drøm i Vaaren.
Livets Sang du gjennemstrømmer;
Saga om din Skjønhed drømmer;
men for hvert et Blik du viger, –
kun i Sjælens Drøm du stiger.
Skal du aldrig Livet vinde; –
Blir du kun en Drøm, et Minde,
Livets Længsel indtil Døden,
Skjønhedsland bag Aftenrøden!