Sæt Sejl!

Vaarluft og Fjord med isfrit Spejl og Himlen blaa med Foraarsslør! Hæjs Flag i Top! Sæt Sejl, sæt Sejl! nok har du lagt og ventet før –

den lange stjerneklare Kveld i Fortidsdrøm paa islagt Fjord og stirret paa det høje Fjeld i Tungsindslængsel uden Ord.

Sæt Sejll Sæt Sejl i Frihedstrang, i Stræben mod Fuldkommenhed! Ton frit din egen Sjæl i Sang, fold ud din bundne Evighed!

Stævn ud for Vaarens Bris! Stævn ud paa Tankens frie Verdenshav! Følg kun det indre store Bud, det endeløse Frihedskrav!

Sæt Sejl mod Livets Hav! Sært Sejl! Se! det med Friheden er dit! Ophøjet er, sublimt dets Spejl – mest naar det stormer stort og frit, –

mens frem du higer uden Ro – og dog saa rolig altid frem, mens Tanker i dit Indre gro, og nye fødes ud af dem!

Ud da af Fjeldets Skygger, ud! I Frihedens Uendelighed staar Aanden kun i Pagt med Gud, og Higen er dens Salighed!

Ud paa de frie Bølgers Hvælv, hvor kun din Skygge sænkes ned, hvor dit uendelige Selv besjæler Rummets Evighed!