Ved klarnet Blik udgrunder vi
selv Nattens Stjernehvælv
og Universets Harmoni –
dog aldrig Livet selv.
Om end den første Spire og
af Livets Blomst vi naar, –
vor Tanke evig stille dog
ved Livets Gaade staar.
Thi Livet selv er et med Gud,
Guds eget Hjerteslag; –
uløst dets Gaade rinder ud
i Evighedens Dag.