Salige Slægt
paa Fremtidens Høje!
Seklernes Brøde er sonet,
Vunderne lægt, –
Tidernes Saga er kronet; –
ud af hvert Øje
straaler der tusinde Længslers Triumf.
Frelserens Sjæl
i Folkene luer;
Renhedens Skjønhed er blevet
Verden til Del.
Salig med Gud gjenforenet,
klarlig den skuer
dybt i sit Indre sin eneste Lov.
Fortidens Baand
længer ej binder; –
Menneskets Indre besjæler
Frihedens Aand;
frigjort, i Lyset det lever;
salig oprinder
Frihedens fuldkomne dejlige Dag.
«Retfærd og Fred
kysses»; der gløder
Kjærlighed ud af hvert Øje;
Stjernerne ned
smiler paa Gravenes Høje –:
Himlene møder
Jorden som fordum i skjøn Harmoni.
Salige Slægt
paa Fremtidens Høje!
Mildnet, som Dug kun, er Taaren,
Vunderne lægt;
skjøn mer end Saron om Vaaren,
skal du dig bøje,
knæle i Aand og i Sandhed for Gud!