Hvad der end splitter i Parti, –
er Striden ærlig ment,
da maa der være et, hvori
vi alle øær forent,
et stort ophøjet, hvor vi ved,
vor Kamp dog mødes kan:
i varm og sanddru Kjærlighed
til felles Fædreland.
Med det i Tanker maa vi gaa
i Striden for vor Sag;
for det vi vore Slag maa slaa
og for dets Fremtids Dag;
mod det maa være vendt vort Blik,
imod dets høje Krav, -
hvis ej, er dømt vor Politik
og gaar med os i Grav.
Af Sagas store Aand besjælt,
af fælles Minders Sprog,
maa kunne mødes som et helt
de mange skilte Tog
og endnu kunne samles om
vor Enheds Mærkestang
i Frihedsmindets Helligdom
til Daab i samme Sang.
Først Nordmand førend «liberal»
og før «konservativ»,
først Norge, saa din egen Dal
med Gaard og Barn og Viv –
det være maa i Krig og Fred
det store Samlingsord –
at vi er ét i Kjærlighed
til vore Fædres Jord!