Elsk Livet, ja, Livet – det levende Liv
fra dets svageste Pust i det svajende Siv,
til det jubler i Sang i den blomstrende Vaar,
og til i Fuldendelsens Skjønhed det staar
med sin Drøm og sin Længsel forklaret og fri
i Menneskets Billed i fuld Harmoni!
Elsk Livet! Dets Aand lad opfylde din Sjæl;
nyd dets salige Lykke fuldkommen og hel!
Det jubler af Fryd selv det fattigste Løv,
skjønt saa snart det skal visne og blive til Støv; –
o, Skabningens Glæde og jublende Lyst
skulde lyde igjen i hvert Menneskebryst!
Det levendes dejlige Melodi,
Verdenernes salige Symfoni,
som i Uendeligheden dør hen,
i Menneskets Sjæl skulde lyde igjen,
ja, lyde igjen i jublende Kor
i hver levende Menneskesjæl over Jord
Elsk Livet! O, Livet for Salighed dog,
hvor dejligt dets evige Kjærlighedssprog
O, at leve at favnes af alt det, som er,
og at favne det selv i uendeligt Bægjær!
Glem de hemmende Baand og den smaalige Kiv;
elsk Livet! ja, Livet det levende Liv!