Du gir mig et Billed tilbage
Af hende, hvis Navn jeg dig gav,
Det lyser i mørknende Dage,
Som leves i Ly af en Grav.
Et Gjenskin det Billed alt eier
Af hendes Forklarelses Glød
Med Løfte om lysende Seier,
Som Livet skal vinde af Død.
Den første Stund, du Lyset saa,
I mine Arme du laa ‒
Siden, da Mørket faldt paa,
I dit Øie jeg Lyset saa.
Det Lys var af din Moder tændt,
Hun bar dig mod Lyset vendt ‒
O vogt det tidlig og sent,
At altid det brænder rent!
l Hjemmets Lys og Hjemmets Skygge
Du lærte Hjemmet selv at bygge ‒
Det Hjem, som midt i Verdens Vrimmel
Faar Lys og Skygge fra Guds Himmel