Gaa ei og slæb paa
forældede Bud!
Jag kun Samvittigheds-
nagenes Stimmel.
Samtidens Sandhed
er Samtidens Gud;
tvil kun om Helved
og Himmel.
Skjænk dine Ammestu
minder – et Smil,
lev ikke længer
paa arvede Renter.
Tvil kun paa Troen
og tro paa din Tvil,
Livet af Tvilen
vi henter.
Saart eller saligt
– men tænk engang sel
Spørgsmaal som Græsset
i Vaarsolen stiger.
Sind, som har Sandhed,
saa lovfast som Elv
evig mod Havbrynet
higer.
“Bære eller briste –
men Sandheden ud!
Søge den vil jeg
om ogsaa forgjæves.
Ud kun paa Havet
og op med hver Klud,
– kun hvor der ledes
der leves.”