Vær hilset Hav,
for vi kjendes jo!
Ud og hjem –
over samme Bro.–-
Jeg ved, det blir værre at vinde tilbage;
for Veiret er ondt om Dagene;
de durer jo helt ind i Dokken
uhyggeligt Bølgebragene,
og Stormen tuder om Tage –
og dog staar jeg hugen ved Stokken,
for, hvad jeg paa Veien skal lide,
jeg maa – jeg maa paa din anden Side,
Atlanterhav !
Vær hilset Hav,
for vi kjendes jo;
ud og hjem
– over samme Bro!
Jeg ved, din Bølge til Bod vil vække,
fraadende følge og skredhaardt brække,
Sjøen aabne sit Svælg forslugen
– og dog – jeg maa hjem!
Bedre Hælen værker end Hugen;
bring bare mig frem,
Atlanterhav !