Aanei – hvor Vaaren er vakker !
Blomsterne nikker i Bakker;
Gjæring og Groduft, Sævje og Sang
– over gaar Solen sin trofaste Gang,
glitrer i Løv og i Bølgernes Dans,
samler det alt i Forklarelsens Glans.
Aanei – hvor Vaaren er vakker!
Aanei – hvor Vaaren er vakker!
Børn rundt i Byer og Bakker,
blomstrende Ungdom, smidig og stærk,
dér har du Vaarsolens stolteste Værk,
dér har du Sævjen i Legem og Aand
under Guds styrende, signende Haand,
aldrig er Vaaren saa vakker.
Længsler og Evner de sprætter,
Gaader som Taagerne letter.
Hør – hvor den bruser, Ungdommens Sang!
Se – hvor dens Hænder har skabende Trang!
Latter forfrisker som Vaaraannens Vind,
Solstjerner blinker i bølgende Sind.
Aldrig er Vaaren saa vakker!
Ud – for den Vaaren at hegne?
Lad bare stege og regne!
Kjæmp ufortrøden mod Ukrud og Orm,
lud bare myg dig for Uveir og Storm!
Ryd bare, bryd bare – udad og ind –
pløi saa og plant – men glem ikke Grind!
Ud! for at odle al Vaaren,
som er af Himmelen baaren!