Baaden stamper med Stempelslag,
stevner mod Storm og Bølgebrag.
Nyt og gammelt brydes med Magt,
Tanken følger Maskinens Takt.
Bagud ruller den sorte Røg,
sværter det hele Himmelstrøg –
– staar der En ved klirrende Rat,
stirrer i Mindernes sorte Nat.
Forud vasker Saltsjøen høit,
Baaden duver i Skum og Sprøit;
kommer En vaggende forud tidt,
hvergang saa lysner Øiet lidt.
Stabber han frem i aabne Stavn,
døbes med den i Sjøens Favn,
suger ind Storm og slikker Skvæt,
Viljeluftning og Sjæletvæt.
Baaden stamper med Stempelslag,
Hjertet itakt ved Nat og Dag;
drivende lld i skjulte Rum,
udenfor Sjøens og Stormens Brum.