Som gyldne Skyer, der smykke
naar Dagen vakler i Vest,
saa farver Børnenes Lykke
en Faders Kveldshimmel bedst.
Og begges Stemmer blir stille,
og Hugen blir varm og blød,
og Øinene svømmer milde
mod Vesterhimmelens Glød.
Og Glæden rinder i rosenrødt
fra gyldne Strimer og Glætter,
og Mindernes Omrids dæmpes blødt
til drømmende Silhouetter.
Og Skumringens Fløiel blød og varm
om Sindene stille falder,
og Solskyer fører paa Gyldenkarm
til Mødets evige Haller.