Lov, Pris og Ære, Jesu Kriste,
den, som har seet dig, saa Gud.
Hvad faa kun aned, ingen vidste,
dit Liv og Lære straaler ud:
Guds Kjærlighed din Røst udraaber,
den spejler sig i hver din Daad,
i dine Øine og din Graad,
men bedst i Blodets røde Draaber.
Pris og Tilbedelse tillige
vor Fader i al Evighed,
vor Konge i det Livets Rige,
hvor Solen aldrig ganger ned;
den Sol, hvis Glød er Kjærligheden,
hvis Straaler aabne Arme kun,
Forsoningskys fra Fadermund
mod os forlorne Børn herneden.
Fader vor!
Mød du vort dybeste Savn,
dig at bli lige.
Helliget vorde dit Navn,
komme dit Rige!
Odel til Odel skal vige.