Ikke Trevlen igjen –
af Frihed ei heller!
Jeg gaar jo og træller
som Svinenes Svend.
Ve mig!
Giv mig Brød – Giv mig Brød!
Det suger – det slider,
det gnager og bider!
Aa – var aldrig jeg fød!
Ve mig!
Jeg er Vanviddet nær
nok til Skolmer at spise;
de ligge og glise
saa fristende der.
Ve mig!
Giv mig Vand – giv mig Vand!
det brænder, det klæber
fra Lunger til Læber
som i Helvedes Brand!
Ve mig!
Nei – min Synd er for stor,
til at den kan bæres!
Heller dø – uden Spor –
end tommevis tæres.
Ve mig!
Fort – til Indsjøen, Svin!
Over Bakkekammen
under Djævlenes Hvin
vi styrter os sammen!
Ve mig!