Alt det, som under Vaarens Tid
blev kappet, brukket, flængt iblinde,
om Høst og Sommer end er blid,
af Hærjingen har Mén og Minde.
Blev tappet Stammens Saft i Skjul,
mens tankeløse Børn var glade,
skal savnes mangen sangrig Fugl
og Træet sparsomt bære Blade.
De gamle Vunder aabnes end,
og gamle Synder lønlig lurer,
og gamle Skygger gaar igjen,
mens Straffens Plogjern Panden furer.