Barnets Navn er jeg ikke værd,
Barnets Lykke des mindre,
Hjemmet dog maa jeg liste nær,
det kun min Længsel kan lindre,
speide ærligt som Gaardens Hund.
speide spændt efter Sted og Stund,
om jeg ei lidt kunde glæde –
gjøre, om aldrig saa lidt, for hver,
bære til Arnen en Pinde,
eller – om nogen er ei mer –
frede et dyrebart Minde.
Ødet jeg har – jeg ved – mit Pund,
lidt turde Hjerte, Haand og Mund
kanske med Guds Hjælp vinde.