Det sner. Det sner tæt
Mange – smaa – hvide – hvide – fnog.
De lægger sig paa trær,
tager, trapper – overalt,
dækker, skjuler og gjør alting hvidt.
Paa gaden er der stille.
Kun en gaslygt flimrer bleg.
Men paa trappen hos min Mor
sidder der en fattig kone
– bleg og frossen – uden hat
og uden kaabe.
Med hodet skjult i sine hænder
sidder hun ved nat og graater.
Men hun vil ei ind.
Hun siger, der er godt derude. –
Nej. Haun fryser ikke,
vil bare sidde stille,
ganske, ganske, ganske stille;
for hendes gut er død,
hendes lille gut er død,
l hendes lille søde gut! – –
Det sner. Det sner tæt.
Mange – smaa – hvide – hvide