I min haand jeg vugger en rose,
en deilig, vidunderlig rose,
en rose i skjælvende ynde.
Og rosen jeg plukked i nat,
en velsignet nat
med store, drømmende stjerner.
Har rosen sjæl?
Mon den tænker og føler?
Kan den elske og lide?
Kan den smile og le?
Kan den graate ad verdens kvide?
Jo – sjæl maa den ha';
thi se, hvor den skjælver
i dødsangstens bæven,
se, hvor den folder de yndige hænder
som barnet i Fadervor.
Og se, hvor ren og hvor skjær
og hvor from den er.
Jo – sjæl maa den ha'!
Hvor kunde jeg nænne at plukke den af ?
Hvor kunde jeg nænne at plukke den af?