Skip to content
1873–1950

Til solen

Halfdan Christensen

Sol – kan du trænge ind i mit indre, ind i det lukte, – ind i det stængte, vække det, som er skabt til at tindre, give det lys?

Sol – kan du varme de stivnede aarer, blegede krav og bristende syner? Sol – kan du gi' mig de glemte taarer ? Sol – har du blod?

Jeg er fattig og sulten; – mæt mig! Jeg er syg paa sjælen; – let migl

Sol – har du kraft, saa tag sorgerne bort, tag dem paa straaler – buede, fine, men varsomt – sol; for – aa – de er mine.

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
Til solen · Halfdan Christensen · Poetry Cove