End flammer vinen i fyldte bægrel
End dufter alle smaa roser inat,
– en alle pigers deiligste nat
med blege drømme mod orekrat
og drømmehvid leg over engel
– – men jeg sidder her og
drikker med disse – –
Og vinen flammer, og øiet gløder.
Men inderst herinde mit hjerte bløder;
thi ud gjennem luften, den seige, tunge,
stiger min elskov, den ranke, unge,
og udover – opimod skog og hei
søger min længsel en fager vei;
men bægret sidder og ser paa mig
med stikkende, lurende øine
Skaal! – Nei, nei!
Jeg vil ikke drikke mere;
for jeg ved, at der borte,
langt – langt borte,
hviler du, kjære, paa bløde dun
– svanedun,
smiler og drømmer du natten lun
– lys og lun.
Og hvide engle omkring dig staar
– omkring dig staar
og stryger dit gyldne silkehaar
– duftende silkehaar.
Men jeg vil løfte dig til min barm
– bankende barm,
og jeg vil favne dig stærk og varm
– stærk og varm.
Og jeg vil kysse din læbe rød
– læbe rød,
og lægge dig varsomt paa dunen blød
– daunen blød. –
Saa hviler du atter i hvide lin
– hvide lin,
saa smiler og drømmer du, kjæresten min
– kjæresten min.
– – men jeg sidder her og
drikker med disse – –