Der falder rim over alle trær,
– de deilige trær i lunde,
der triller perler i vidjekjær,
hvor blomsterne sidder i fine klæ'r,
og alle smaa fuglene blunde.
Der synker skygger om eng og dal,
skygger saa lyttende, lange,
og tjernets vove er dansesal
for legende drømme og listende kval
og stille, dempede sange.
Men under det unge, saftige løv
pusler de syngende tanker;
der hviler den deilige, træt og sløv,
vævet i skinnende spindelvævstøv
og kysset af duftende ranker.
Men jeg vil krybe i krattet ind
og døde min elskovs kvide,
og jeg vil kysse min sjæl til din
og stryge dit dugfriske nellikkekind
og dø ved din signede side.