Sad du her hos mig,
– jeg dræbte dig, Zulma!
og drak dit blod. V
Eller jeg sank som en topmaalt synder
ned for din fod –
– – jeg dækked varsomt dit hvide legem
og graat mig træt i dit skjød
og bad alle Dagmars engle rive
vellysten ud af mit kjød.
Cookies on Poetry Cove
We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.