Nei – dette er da deiligt lell
gaa og juble for sig selv –
lige ind i svarte natten
med en vidjekvist i hatten!
Ja – for jeg kan juble, jeg,
juble over vang og hei,
vække liv i dødens dale,
skrige med al verdens gale.
Gud, hvor himlen dog er blaal
og med tusind stjerner smaa!
Tag mig, stjerner! rus mit indre!
lær min glade sjæl at tindre!
Nei, hvor livet dog er bli't
stort og skjønt og mit, mit, mit!
Nat med dine skygger lange,
lad mig kryste dig i fange'!