Dybt indi skogen en længtende bjelde,
tæt under lien en rislende bæk.
Solen i glød om de blaasorte fjelde
skinner og yrer og lister sig væk.
Aftenen sænker sig – lurer og lytter,
soldagen dør i et smil.
Her sukkes der ikke i slotte og hytter,
her er ingen nagende, slidende tvil.