Herre, tænd dine stjerner!
hun kommer til mig inat,
min tause, drømmende dronning,
min evige mindeskat!
Lad klinge de gyldne strenge,
stem op med en lystig dans!
Og klæd mig i høirød silke,
og flet mig en brudekrans!
Væk med jer, buser og nisser!
Syndernes flok er stor.
– Nu har jeg rømt fra det hele
og gjemt mig inde hos Mor.
Og der fik jeg løv i hatten
og ungdom i rødmende glød,
og der blev der hvisket til mig,
at Dagmar var ikke død!
– – –
Tænd lys i de store sale,
lad somrens løv springe ud!
Nu bærer jeg stolt paa armen
min soldags levende brud!