Vi spøgte og støjed og lefled med ord,
hun lo, og hun skjæmted og hopped ombord.
De damped afsted gjennem fjorde og sunde.
Jeg fulgte med øiet saa langt, jeg kunde.
De andre gik: Jeg fik følge efter.
Jeg vinked og vifted af alle kræfter.
Nu gled de om pynten – mod havet, det fril
Jeg saa ikke mere. Nu var det forbi.
Dog – endnu én gang lod jeg blikket vandre,
saa gjemte jeg taaren og fulgte de andre.
Og bølgerne slog mod de steile strande.
Langt borte laa røgen blaa over vande.