Dine røde negle,
din fine, hvidligrødmende hud,
dine bittesmaa hænder,
dine hvide tænder
– det er dette, jeg kalder for Gud.
Jeg kjøber en ring af rubiner
og trykker den ind paa din finger,
af morgenens flammer jeg fletter
et glitrende solhalsebaand.
Det vikler jeg trindt om din hals
og kysser dine rødskjære næsevinger.
Men der falder frost over rosers lig,
og de dør, mine drømme.
Jeg sidder ved fjorden og vaager,
elsker hvert suk og støn.
Jeg folder de stive hænder
og mumler en fattig bøn.
Jeg folder de stive hænder;
men der falder en taare paa dem.
I natten skriger en maage,
kan slet ikke finde hjem . . .
Men der falder frost over rosers lig,
og de dør, mine drømme.