Der ligger et barn, som skal bysses i blund,
det ligger ved sjøen og græder.
Og bølgerne synger med smil om mund
og spør' ei, hvad barnet heder.
Det er saa træt af al verdens dyst,
saa lei af det ensomme kammer.
Nu dier det havets bølgende bryst
og hører ei verdens jammer.
Men jeg er barnet, som vugges i blund
af stille, nynnende vover.
Og tonerne stiger og staar en stund
og svæver saa drømmende over.