Marionettheatret. Jucheh! nu faar Landsbyen fornemt Besøg: To lurvede sler, et skindmagert Øg, en rødmalet Hytte ‒ paa Hjul!
I Spidsen en Gamling, som jodler og prater og smelder med Svøben og strør med Plakater: “Hvad er det! hvad er det!” “Juchheisa! Hr. Schmul med sit Marionettheater!”
Paa Torvpladsen stanser det lystige Pog; der holder den Gamle paa mange Slags Sprog en Tale til Folk og til Fæ ‒ om stolte Triumfer i Sydlandets Stater,
om Portugals Keiser og polske Magnater: “Og derfor maa ingen forsømme at se paa mit Marionettheater!” Saa blæser han stolt i Trompeten, trara!
og spænder de lurvede sler ifra og kryber sig ind i sit Skjul. Der troner stormægtig, mens Kaffeen putrer, og Kjærringen skjænder, og Ungerne sutrer, ‒
der troner den viden berømte Hr. Schmul i sit Marionettheater. St. Nepomuk. Let i Løvet hvisker Vinden,
Vesperklokken stille slaar. I sin Nische under Linden Nepomuk, den Helgen, staar, ser paa Døgnets travle Færden,
bøier Hodet med et Suk. Ja, hvad vilde du i Verden, Nepomuk, St. Nepomuk! Fri og frank fra Fjeldet stiger
nynnende en Jægersmand. Brune Pigeøinc kiger skjælmske frem bag Træets Rand. Sagte Kys i Aftenvinden.
Luk dit Øie, Helgen, luk! Ja, hvad vilde du bag Linden, Nepomuk, St. Nepomuk! “Mirzl!” hvisker han, “du kjære,
læg til mit dit bløde Kind! sig mig, Mirzl, vil du være trofast Allerkjærsten min? ‒ “Din til mine Dages Ende!”
svarer hun med sagte Suk. “Hør mig, fromme Mand derhenne! Nepomuk, St. Nepomuk!” Sagte hvisker Aftenvinden;
stiv og kold i hundred Aar i sin Nische under Linden Nepomuk, den Helgen, staar, fylder dog sin Plads herneden:
hører ‒ om med stille Suk ‒ Troskabsløftet, Elskovseden, Nepomuk. St. Nepomuk. “Tys! nu stanser Møllehjulet!”
Tys! nu stanser Møllehjulet. Dagens travle Stræv er endt Elven under Pilekjæret ligger taus og trækker Veiret.
tankefuld og himmelvendt. Dæmpet nynner Nattergalen i den lyse Lærkelund, og fra Rummets dunkle Fjerne
hilser mig en enlig Stjerne i den lune Sommerstund. Saa Godnat du Alpeverden, fløielsklædt til Skyens Rand,
milde Dale, muntre Bække, saa Godnat, du kjære, kjække, hjertevarme Steirerland!
Cookies on Poetry Cove