I Vest for Karnaks Tempelregioner,
i Lybierkjedens skumle Galleri
der sidder aandsforladt paa Cedertronen
den mugne Mumie af Faraonen
Per Ramses Gynt af første Dynasti.
Men hans Sjæl har Osiris forvist imod Nord,
hans Sjæl er paa Vandring i Vindenes Spor,
i Solskin og Storm, mellem Tinder og Top,
hans Sjæl er paa Vandring i Rensbukkens Krop.
Vel tusind Alen under Dagens Rige
han troner taus i dyster Majestæt,
mens om i Hoben af hans Undersaatter
Shakalen lister sig, og lystne Rotter
forsultne fraadser i hans Herlighed.
Men hans Sjæl er paa Vandring, forvildet og yr,
hans Sjæl over Vidden med Flokkene flyr,
de freidige Vinde, de duftende Drag
de vugger hans Vaande, de vysser hans Nag.
Paa Hallens Væg i dunkle Hieroglyfer
har Verdens Dommer ham sin Vilje sat.
Det døde Blik ved deres Billed hefter;
forgjæves! Aanden eier ingen Kræfter,
og tifold skummel ruger Dødens Nat.
Men saalænge der jager en Rensbuk paa Fon,
med den maa den færdes hans fredløse Aand,
paa Vidder og Vand, over Nabber og Nut,
i Storm og i Stille, den kan ikke ud