Frem under Fanen i sluttet Falang!
Livet er skjønt, naar vi enet i Sang
stormer de blaanende Skrænter.
Opad mod Lyset! Geled for Geled!
Frihed er Merket, og Løsenet øred.
TLøgnen alene den ‒ hugger vi ned!
Frem under Fanen, Studenter!
Frem under Fanen! Og snubler vor Fod,
mister vi Fæstet, og synker vort Mod, ‒
nede staar Folket og venter.
Hør hvor det suser fra Fjeld og fra Fjord!
Bankende Hjerter, som elsker og tror,
løfter os atter med ildnende Ord:
Frem under Fanen, Studenter!
Frem under Fanen! O Fædreneland
Havet, som kranser din fattige Strand,
Stormen, som slaar dine Skrænter.
Skogenes Sus i den ensomme Hei,
Elven, som lister sin lønlige Vei,
Fædreland! alt bærer Hilsen fra dig:
Frem under Fanen, Studenter!