Ser du dens Kolonner velte op med Eufrats Herreleie, Bugt i Bugt, de gulgraa Veie i det øde Ørkenbelte? –
“Hossein, frels! o Hossein, fri!” er det dystre Litani. Fremad seiler Valfartsfanen under Bønner af Koranen.
Berg dig! Ligfærdskaravanen til Kerbela drar forbi. Stablet op paa Muldyrrygge bæres lrans gyldne Grøde,
Aarets modne Avl af Døde frem til Paradisets Hygge. Hil dig, Hossein! Hossein, se, hvor de skikkes ømt afsted!
her fra Ispahans Paladser, hist fra Teherans Terrasser, saa i Filt og saa i Kasser, langveis til dit Mausolæ.
Ørkensolens Straaler skinner ned paa halvfortærte Skaller, guldforgylder, hvor de falder, blege Ben og gustne Kinder.
Hossein, gudestore Mand! Vidt udover Eufrats Land Pestens kvalme Aande flømmer; gjennem Ørkenøden rømmer
rasende, med slakke Tømmer, Beduinen for dens Ban, Men den runkne Dervisch traver henrykt frem i Aftenrøden;
thi mod ham slaar liflig Døden som en Duft fra Schiras' Haver, og han stirrer andagtsfuld op i Aftenskyens Guld:
“Pesten, Pesten, lad den komme! faar jeg blot min Sæd af Fromme karret, bare som en Tomme, ned i Mausolæets Muld. –
Hossein, Hossein! lad saa Pesten vidt udover Verden flømme! døde Slegtens usle Drømme, alt det falske Flor i Vesten,
som de kalder for Kultur, Pest, fortær det paa din Tur! gjør det til en Ørkenøde! – faar kun jeg mit Flor af Døde
karret ned, min fagre Grøde frelst bag Mausolæets Mur.” – Ser du dens Kolonner rave fremad under Suk og Klager,
hvor den engang, ung og fager, laa der Edens lyse Have? “Edens Have! – Tvi og tvi!” Flagellanten drar forbi,
vildt Fakiren svinger Fanen, Dervischen og Puritanen. – Berg dig! Ligfærdskaravanen til Kerbela drar forbi.
Cookies on Poetry Cove