Gjensyn

Sir John Tottenbroom fra Brighton! Sir Tottenbroom, my dear, hei, gamle “Reindeerskuder!” du her, paa det Revier? –

God damn! hvor dybsindig han glaner og speider, præcis som han saa efter “Reindeer” paa Fon, og kors, hvor hans vesle Stump Hjerne arbeider! Per Gynt! Har du glemt 'n, Sir John? –

I Vaage Gjæld, ved Gjende, ved Gjende, ved Gjende! der drev vi om, tør hænde, for fyrretyve Aar. Der skjød vi, og der flød vi vel i Whisky, det er vist.

Sir Tottenbroom, my darling, jeg siger Tak for sidst! Sir John Tottenbroom fra Brighton, du Banquos blege Geist,

hei, gamle “Reindeerskuder”! jo, du har vel nok reist. Vour mother, høisalig, hun holdt jo af Sherry? “No, no! af Genever”. Genever, excuse!

Far Gynt inklinerte for Banko fra Sverig, Sir John, ja vi er da vel Dus? – Ved Gjendevand. i Osen, i Osen, i Osen der laa vort vesle Gosen

med Fisk og Fugl og Ren, dem slagted vi, og fragted vi med Skrig og vilde Hvin og slugte bitre Drammer for din fordømte Spleen.

Sir John Tottenbroom fra Brighton, din Kløvhest, Sir, jeg var; men nu er jeg din Keiser, og du min Dromedar.

God damn! hvor det falder mig pinligt at si det: My darling Sir John, vi er ei længer Dus. – Stat stil, Dromedar! ja, for nu vil jeg ride. No, no! Intet Sludder! excuse!

I Høstens Mulm og Skodde, i Skodde, i Skodde i Stim mod Ur og Odde der velter sig et Vand; men heisan! se, nu glider der et Solglimt over Skar,

og tusind Bække glitrer, hei hop, min Dromedar!