Hil dig, du høie
Høvding blandt Germaner! ‒
Løft nu dit Øie!
Faner tæt bag Faner!
Tindrende Tanker!
Hjerter mod dig banker,
Ætling af Armin idag.
Seirende bandt du
an i Manddomskraften.
Aldrig dog vandt du
som i Livets Aften,
som da du kasted
Magtens Bør og hasted
vaabenløs hjem til din Borg.
Jubelen skingred:
“Bismarck gaar fraborde!”
Vanmagten fingred
famlende ved Roret.
Vending paa Vending. ‒
Rundtom Braat og Brænding, ‒
Høvding, da husked de dig! ‒
Husked den klare
stolte Kurs, du satte,
husked dit snare,
djærve Greb i Rattet.
Vaabenløs, fældet,
ensom, graa og ældet, ‒
Høvding, da husked de dig! ‒
Hil dig, du Jernets
Kraft i slappe Slegter!
Hil dig, du Værnets
altid vaagne Vægter!
Fred med din Alder!
Høi i Mindets Haller
trone du, Søn af Armin! ‒