Stake og Horn og gamle Lars Kagg, tre Helte, for Halden laa, tænkte at tugte den trodsige Bagg og sammen de Nordmænd slaa,
Halden ta, derifra dra for Oslo at faa.
Men Huitfeldt han sidder i Halden. Frem fra Lars Kagg en Trompeter red: “l öppnen för svensken på stand!” Huitfeldt han gav ham helt hurtig Besked:
“Gaa paa, som I vil og kan! “Helt til Slut “her blir budt “Krudt.
“Kom l bare an!” Thi Huitfeldt han sidder i Halden. Braadelands Skanse de Svensker tog. De Bagger de tog den tilbars:
Budde og Forbus og Normand slog Hrr. Stake, Hrr. Horn og Hr. Lars. Stykkers Knald gamle Hald'
skal besvare, bevars, mens Huitfeldt han sidder i Halden. Anden Gang gaar fra Lars Kagg der Bud
at true med Mord og med Brand. Huitfeldt han sender Hrr. Normand ud og giver sit Svar paa Stand: “Frem kun stævn!
“Liv ei levn! “Hævn “nok komme der kan.” Thi Huitfeldt han sidder i Halden.
Fem Tusend Skud de Kanoner sang saa tungt over Haldens By. Halden den svarte hver eneste Gang; den slog for sit ældgamle Ry.
Kvinder faldt; Smaabarn svalt; Alt blev ofret paany.
Thi Huitfeldt han sidder i Halden. Kom fra Lars Kagg en Trompeter til: “l föda ej längre har! “Bedja för Er hos kung Carl jag vill,
“att han till nåder Er tar.” Rød som Blod Huitfeldt stod, lod
saa skrive som Svar: “Jeg, Huitfeldt, er Herre i Halden.” “Normand, I sende en Kurv saa fin “til Stake og Horn og Lars Kagg!
“Nystegte Svin og Vildt og Vin “og Fjærkræ og god Tobak. “Hils og si: “Frelst og fri
“Vi “skal slaa for vort Flag, “mens Huitfeldt er Herre i Halden!” Uger der kom, og Uger der gik,
og Halden den tog sin Tørn; skjønnere Saga ei Norge fik – ei aatte det ædlere Børn. Dem ibland'
størst for sand han den kvassøgde Ørn, Tønne Huitkeldt, den Herre i Halden.
Ni Tusend Svensker til Halden kom; de seks der ved Halden laa; tre vendte hjem for at tale om, hvor Norrig er tungt at gaa.
Kagg saa kjæk drog i Skræk væk. Ei mer man ham saa.
Men Huitfeldt han sad der i Halden.
Cookies on Poetry Cove