Guldenlev laa udi Marstrand Stad; Karlsten han med Storm havde taget, Svensken af Fæstningen jaget. Nu sad han i Marstrand glad
som Herre i Laget. Guldenlev ringed til Takkefest med Marstrands de Klokker alle, og mens Kartoverne knalde,
han Bagge, den Marstrands Præst, til Messe mon kalde. “Læs nu en Bøn for den norske Hær, “at stadig den Seier maa friste,
“Svenskerne slaa til det Sidste! “Hvis ikke, Dit Hoved her “Du fluksens skal miste.” Bagge han gik paa sin Prækestol
lidt tungt, som til Hverdags han gjorde, stod, som han brugte og borde, helt lugn i sin sorte Kjol'. Saa tog han til Orde:
“Bedja jag skall, och bedja jag må “med all den förmåga, jag åger: “Skydda vårt fosterlands låger! “Kung Carl og de gossar blå –
“Gud gifve dem seger!” “Seger oss sänd till vårt lands försvar! “O fräls oss från Norrmannanöden! “Gerna jag drabbas af döden,
“nar blott i Din hand Du tar “vårt fosterlands öden!” Røsten helt vældig i Hvælvet klang, de Nordmænd i Vrede opspringer,
ned ham af Prækestol tvinger, mens Sabler og Spyd de svang og skarpslebne Klinger. Lænket for Guldenlev Bagge stod
med Jern om de vældige Hænder: “Straffet på förhand jag kånner; “men akt' Er, at ei mit blod “mot Norrig sig vånder!”
“Trogen till döden mot kung og mot Gud “jag låter mig ej förfära. “Det är min heder och ära “i döden trohetens bud
“Er norrmän att lära!" “Bedt för mitt land och min kung jag har; “det månden idag I väl sannat; “den, som mig tvingar till annat,
“han är ingen hederskarl, “men feg och förbannad!” “Trogen mitt kall jag här dödsdömd står “och råder Er hem att fara.
“Bättre sitt land försvara “än sitta i främmande gård “och röfvare vara!” Ropte de Nordmænd: “Saa stans paa Stand
“hin Præst med den stærke Tunge! “Skal han faa videre sjunge, “han gjør os til Skjælm hver Mand, “de Gamle som Unge.”
Hrr. Guldenlev æsked til Lyd for Dom: “Provst Bagge! I Døden fortjener! “Men som I ærlig det mener, “jeg Eder, min Herre from,
“med Naade forlener!” “Mandebod bøde I tre for én – “jeg kan Jer ei ringere hædre. “Tre ei forsvarte sig bedre;
“Trende ei tungere trén – “l Fader blandt Fædre!” Bagge han løfted sin Kjortel sid: “Ja egde jag tre gånger lifvet,
“glad det för Sverige blef gifvet! “Men faren I norrmän, med frid, “som sagdt og som skrifvet!”
Cookies on Poetry Cove