Harald Stake han laa med sin Hær paa ld hos Nils Olssøn Præst; den Normand ei havde ham indbudt did; han spurgte ei hannem om Sted eller Tid;
han var ubuden Gjæst, Harald Stake. Hrr. Nils Olssøn han sad ved sit Natværdsbord med sin Fiend' til Fest;
men frem til Hrr. Peder, Hrr. Nils's Bror, i Mørker og Mulm der et llbud fór paa en skumreden Hest fra Nils Olssøn.
Harald Stake han reiste sig tung og svær ifra Bord saa glad: “Min frukost jag tar hos Er broder kär.” Han tænkte at komme som Tordenveir
over Haldens Stad, Harald Stake. Per Normand han bad just sin Aftenbøn, mens al Halden teg.
Da hørtes paa Broen der Hovslagdrøn; det stansed for Porten, og ind med Støn der en Rytter steg til Hrr. Normand.
“Hrr. Peder, jeg bær fra Jer Bror et Bud, “at Svensken er der. “Han gjæster snart Halden; hjælpe Jer Gud!” Peder Normand af Skeden sit Sverd drar ud:
“Vi tar mod ham her,” sa Hrr. Peder. Peder Normand han gik til Mathias Bjørn, til den Tolder god:
“De Svensker er kommen; nu tage vi Tørn! “Nu værge vi Reden som kvasskloet Ørn!” Som en Kjæmpe stod Peder Normand.
“Her i Halden lad vække hver eneste Mand! “Lad ruste i Nat! “Før støber jeg Kuglerne her i min Hand, “før Svensken en eneste Strimmel af Land
“skal som Bytte faa fat “her i Halden!” Hrr. Mathias den Tolder mente som han, og Alle fik Mod.
Ved Nattetid sattes de Skanser i Stand; fra Skibene slæbtes de Stykker i Land, og ved Lunterne stod Hrr. Mathias.
Harald Stake saa aarle til Halden drog for at Frokost faa; den Frokost blev varm, og sin Tid den tog; fra Morgen til Aften de Nordmænd slog,
og saa maatte han gaa, Harald Stake. Til Nils Olssøn han først paa Besøg dog fór ifra Haldens Stad:
“Du dele den frukost, jag fick af din bror!” Saa brændte han Gaarden og Gjenkomst svor. “Det var Takken for Mad,” sa Nils Olssøn.
Harald Stake om Høsten mod Norge gik med sin Hævn og Straf; den Frokost, han før af Hrr. Normand fik, den fik han paany i alt varmere Skik:
Tønne Huitfeldt han traf, Harald Stake.
Cookies on Poetry Cove