Dette land er ei vort eget,
blot som fremmede vi gaar,
derfor længes vi saa meget,
til vi hjemlands kyster naar.
Dette hus vi har tilleie,
lige godt en hytte blot;
thi vi haabe snart at eie
himlens gyldne gudeslot.
Verdens folk os ikke kjender,
og vort sprog de ei forstaar,
derfor de sig fra os vender
og til sine glæder gaar.
Broder, vi vil ikke græde,
om vor sti er tornefuld;
thi vi ved, vi snart faar træde
paa de gader udaf guld.