Jeg ved en skjøn og herlig stad,
hvor lysets fader bor;
der synges evigt julekvad
af frelste skarers kor.
Der er en lys og venlig sal
hist i den salems stad;
der skal fra jordens skyggedal
Guds venner samles glad.
Vort juletræ os minder tyst
om hint det fagre sted;
derfor vi kvæde vil med lyst
om glæde, liv og fred.
Vi synge om vor juleskat,
om Jesus, vennen god,
som hin den søde julenat
ret lys opstande lod.
Han lagdes i en krybbe trang
paa hø og straa iløn;
han slumred paa Marias fang,
og tænk, det var Guds søn.
Han vorte op som vi i trang,
led armod, savn og nød;
med blod betegnedes hans gang
og endtes saa med død.
Nu bor han atter paa sit slot,
hist over stjerners hær;
han hersker som en mægtig drot
og evigt kronen bær.
Didop han henter os engang;
pris, ære være ham!
Der synges evig julesang:
“Hav tak, hav tak, Guds lam!”