Skip to content
1834–1903

To slags frihed

Lars Brænden

Frihed vil nu mange have, men kun for at blive slave. Jesu aag, som gavner saa, vil ei verden tage paa.

Frihed landets vel skal fremme. Ja, men du maa ikke glemme, at der to slags frihed er, som du skal faa høre her.

Frihed til i ro at synde synes verden helst at ynde. I det syndens slaveri mene de, de ere fri.

Men den frihed, begjære, bittre frugter for dem bære: Jammer, skam og al slags nød, ja, til slutning evig død.

Frihed skal i Kirken være; thi den sande, rene lære passer for vor tid ei mer'; efter noget nyt man ser.

Frihed skal i skolen blive; man vil den fra kirken rive. Religionen er et baand for vor tids oplyste aand.

Frihed tyven ved at nævne, gods og penge vil han jævne; lighed han indført vil faa, derfor han og stjæle maa.

Gud og øvrighed forbyder synd og last og alle lyder, som nedstyrter folk og land ned i jammers slavestand.

Lydighed mod deres love, mandig dyst mod løgnen vove, det er altsaa frihed sand, som ophjælper folk og land.

Ja, du øvrighed, du kjære! dig tilkommer tak og ære; thi du er udi Guds sted. Dine baand gi'r os frihed.

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.
To slags frihed · Lars Brænden · Poetry Cove