Tillykke, brudgom, med din brud!
og tro du hende fik af Gud
til trøst og fryd hernede.
Tak ham, som nu dig hende gav,
vær du nu ogsaa snil og brav,
saa faar hun ogsaa glæde.
Saa kan viv, mand
trøstig bede, Gud at frede,
give glæde
paa den vei, man skal betræde.
Naar I saa træt af livets strid
ser Eders aften komme blid,
vil sønner, døtre vaage.
Ved Eders sidste stille blund
de kjærlig i den afskedøstund
slaa til jers øienlaage.
Gid saa I maa
kjæmpe, seire, bryllup feire
aa fare
til den frelste brudeskare!