Nu otte aar
er du, min lille kjære.
I ungdoms vaar
a uskylds krans mon bære;
i barnlig spøg din tid er gleden hen!
En trofast far,
en øm og kjærlig moder
dig vogtet har.
Tak Gud for disse goder
det hænde kan de for borte bli'r.
Fort tiden gaar,
den fly'r paa raske vinger;
snart stor du staar,
og verdens røster klinger:
“Kom, følg med os! her fryd og glæde er.”
O, tro dem ei,
de ere falske røster;
ak, sig kun nei,
thi sorg og harm du høster,
hvis du gaar med paa deres onde vei.
Men en jeg ved,
som aldrig dig kan svige;
hans kjærlighed
er trofaft mod hver pige,
det Jesus er, forlad dig kun paa ham.
Saa kan du trygt
gaa gjennem tidens bølger
foruden frygt;
thi Jesus med dig følger
og saa tilsidst dig tager ned sig hjem.
Tillykke da
med dine fremtidsdage,
o ja, o ja!
Gid ingen nød og plage
dig ramme maa i denne verden her!