Tak, kjære broder, for du var her;
vi kjærligt dig nu i mindet bær',
vor tak vi derfor dig sende.
De bløde toner som pintsevind
i mange hjerter sig trængte ind
og lokked' taarer saa tidt paa kind,
mens kjærligheden fik brænde.
Jeg sender dig her en liden sang,
som du skal synge til harpens klang,
naar til Guds lov du den stemmer;
hver gang du slaar paa din strengerad
sig hjertet føler saa let og glad,
da flygted' mismod og harm og had,
og kjærlighed man fornemmer.
Naar klart du synger om Jesu saar,
da bli'r om hjertet en liflig vaar,
og vantrokulden bortviger.
Naar glad du synger om himlens land,
om hvide skarer paa snehvid strand,
da hjertet staar udi længsels brand,
og opad hjerterne stiger.
Hold ved og syng om vor Frelsers blod,
om den alt rensende naadeflod,
saa syndere den kan kjende.
Hold ved og syng til Guds lov og pris,
til engang du udi paradis
faar prise Herren paa Englevis
med himmelharpe i hænde.