Nu midt i livets lyse vaar
du staar idag
Af haab og længsel hjertet slaar
saa varme slag.
Dit klare pie speider frem
saa langt, saa langt.
For opvakt aand er jordens hjem
dog altfor trangt.
“Fremad, fremad!” dit løsen er
mod ukjendt strand.
Du mange raad modtager her
for at naa land.
Idag du paa din fødselsfest
og et skal faa.
Jeg ved det grant, at det er bebft,
det lyder saa:
Lydt ei til verdens tryllesang,
tidt høit den lød.
Den har en sød og yndig klang,
men bringer død.
Igjennem taagen skinner frem
en stjerne klar.
Den leder trygt til fredens hjem
og himlens far.
Den stjerne er Guds eget ord,
det kan formaa
at sprede taagen her paa jord,
hvor du skal gaa.
Følg det, og dig skal vorde held
paa veien her
ja indtil or sene kveld
og hisset her.
Da skal fra jordens dunkle dal
i sidste blund
vandre glad til himlens sal.
O, salig stund!