Unge menneske hør, jeg et spørgsmaal dig gjør: hvorhen fører den vei, som du gaar? Er den lystig og bred,
den til helved' gaar ned, og i yderste fare du staar. Mens du larmer og ler, Jesus græder og ber;
thi din jammer saa nøie han ser. Svinemasken, du faar, ingenlunde forslaar til at mætte din hungrige sjel.
Der paa ørkenens sand ingen brønd holder vand. Du dig hungrer og tørster ihjel. Mange venskab dig bød,
de dig tar paa sit skjød lig Dalila; men det blir din død. Følg til Golgata se, der hænger en ven,
som for dig haver udgydt sit blod. Men du ham har forskudt, og din ed har du brudt, det er grusomt, du dertil har mod.
Bort til korset vi gaar, se hans blodige saar, se, til drikke han edikke faar. Denne ven er Guds søn,
han vil ha' dig til løn. Han vil skjænke dig glæde og fred. Han vil kaare dig ud til Guds arving og brud,
i sin himmel han byder dig sted. Vil du tage imod? Eller vil du hans blod med foragt trampe ned med din fod?
Satan hvisker vel nu: det ei haster, ved du, med at vælge, din fremtid er lang. Om et aar eller to
er du gift, vil jeg tro, da er tid nok til bøn og til sang. Du blir gift, det er vist; læg nu mark til hans list,
thi nu hvisker han omtrent som sidst. Det ei haster, du faar høre aar efter aar, hvis du ham til raadgiver vil ha'.
Naar fortabt du dig ser, han dig haanlig beler og tiltaler dig saaledes da: O, enfoldige nar,
som ei før skjønnet har, at dig narre min hensigt blot var. O, besind dig nu snart, tiden flyr med en fart,
og for dommen du snarligen staar. Tror du djævelens list, o, saa skjønner du vist, hvilken fremtid imøde du gaar.
O, tro Jesus, Guds søn, saa skal himmelen skjøn i al evighed blive din løn.
Cookies on Poetry Cove