Det var i Sankthanstiden
for fire somre siden,
en pige første gang
i syndigt selskab møder,
hvor tiden man forøder
med dans og lystig leg og sang.
Nu hende vi gjenfinder
med graad paa blege kinder
bag fængslets skumle mur;
der ængstes hun og sukker,
til døden øiet lukker,
udi et hæsligt fangebur.
Træd ind i hendes celle,
hun selv kan bedst fortælle
om, at det første skridt
man gjør med lyst og glæde
paa lastens brede stræde,
i fangehullet ender tidt.