Jeg er saa glad hver morgenstund,
naar jeg til skolen gaar;
jeg af min blide lærers mund
saameget høre faar.
Han meget at fortælle ved,
men underligst af alt
er Jesu død og kjærlighed
til mig, som fra Gud faldt.
Ja, Jesus selv staar der saa blid
og smiler til os smaa;
han siger: “Kjære børn, kom hid
og hør opmærksomt paa!”
Ja, jeg vil flittigt gaa derhen
og nøie høre til,
hvad Jesus og hvad læreren
de mig fortælle vil.
Ja, der en herlig skat jeg faar
udi mit hjerte lagt;
ei sølv og guld mod den forslaar,
det har min far mig sagt.
Hav tak, o, Gud, for skolen kjær,
for læreren, jeg har;
han snil og trofast mod mig er,
ja, som min egen far.