Naar vakre digte jeg hører læse,
jeg hører skalden i luren blæse;
de toner kvæger mig mangen stund,
lig fuglekvidren fra birkelund.
De toner udover landet klinger,
saa trolde allesteds unda springer,
for trolde bli'r ei vel landet frit,
men nogle skal vi vel blive kvit.
De toner og ind i fjeldet rækker,
saa dværgeslægten derinde sprækker,
saa skatten, som de der ruge paa,
for Norges sønner kan bli’ at faa.