Mon bagom de mystiske vande
ei findes en stille ø,
som heder de levendes lande,
hvor ingen mere skal dø?
Mon bagom de tause skove
ei findes et saligt sted,
hvor ondskaben ei tør vove
at bryde den hellige fred?
Mon bagom de høie fjelde
ei findes en sikker havn,
hvor smerter ei modet fælde,
ei heller længsler og savn?
Mon bagom de mørke lier
ei findes et rolig hjem,
hvor hjertet ei bløder og svier?
kun fremad, lidt længere frem!
Mon bagom de stjerner blanke
ei findes et bedre land,
hvor palmerne høie og slanke
staar radet paa snehvide strand?
Mon der ei paa gyldne enge
vel glædesurterne gro,
saa sorgen ei tør indtrænge
for fryd og for salig ro?